Dansk akutmodtagelse ​

Casen

Når der er mere travlt i sundhedsvæsenet end personalet kan håndtere sikkert, har det store konsekvenser, både for patienter og personale. For patienterne stiger risikoen for komplikationer, indlæggelserne bliver længere og utilfredsheden større. For personalet fører det til udbrændthed og personaleflugt.  

En større dansk akutmodtagelse gav os derfor opgaven: Kan I udvikle et system der kan forudsige hvor travlt vi før – før vi selv ved det?  

Med vores kombinerede indsigt i sundhedsvæsenet og matematik udviklede vi et computersystem som ved hjælp af machine learning (AI) kan forudsige travlhed op til 12 timer ud i fremtiden. Det trækker på forskellige datakilder, eksempelvis hvor travlt der plejer at være, større begivenheder, vejret og flere andre, og ud fra det laves en række komplicerede matematiske beregninger. Resultatet er en graf som viser, hvor mange patienter der kommer time for time i fremtiden. Vi præsenterer både det præcise antal som forventes at komme i hver time, men også hvor sikkert systemet er på beregningen. Dermed kan personalet selv være med til at afgøre hvor stor værdi de vil tillægge systemets forudsigelser og dermed hvilken konsekvens de vil tage.  

Praemostro har været i brug i mere end et år på akutmodtagelsen. Tiden har vist at personalet stoler på forudsigelserne og bruger dem i deres hverdag. Og de kan roligt stole på systemet. I mere end 95% af tiden rammer det rigtigt med +/- én patient i timen. Det er rigeligt præcist til at afvigelserne uden problemer kan absorberes i driften.  

Andre sammenhænge

Selvom det er rart at vide hvad fremtiden bringer, bruger personalet systemet i andre sammenhænge: 

Sygemeldinger

Når der er sygemeldinger, bruger man systemet til at afgøre om det personale der er på arbejde, kan håndtere dagens forventede patientantal eller om ekstra medarbejdere skal kaldes ind. Sundhedspersonale kaldes ofte ind og man vil derfor helst ikke forstyrre dem på deres fridage hvis ikke det er nødvendigt. Viser systemet at der ikke bliver travlt kan det tilbageværende personale klare opgaverne selv og fridagene forbliver (uforstyrrede) fridage.  

Planlægning

Selv om patienter ofte ankommer efter et mønster (flest sen eftermiddag og tidlig aften) svinger det meget. Personalet bruger derfor systemet til at planlægge deres arbejdsdag. Hvornår skal de holde pauser, hvornår får de tid til at rydde op og hvornår skal de spise? Alt det kan systemet hjælpe med til at planlægge optimalt.  

Travlhed

Når man fornemmer at der begynder at blive travlt, er det vigtigt at man kan følge med. Er der flere opgaver end personalet kan håndtere risikerer de at komme bagud. Og selvom sundhedspersonale er vant til at have travlt, så kan det blive for meget. Og kan de slet ikke følge med, har det konsekvenser for patienterne. Indlæggelserne bliver længere og risikoen for komplikationer stiger. Personalet kigger derfor på vores modeller når det spidser til. Er det en kortvarig travlhed kan det håndteres og puklen bliver hurtigt afviklet. Men er det en længerevarende travlhed må der tilkaldes hjælp. Enten skal folk kaldes ind hjemmefra eller også hentes personale fra resten af sygehuset. 

Skal vi tage et kig ind i fremtiden?

Kontakt os, og vi vender tilbage hurtigst muligt