WHITE PAPER: Organisatoriske forhold med betydning for personaletrivsel og driftsøkonomi i akutmodtagelser

13/04/2026

Når presset i akutmodtagelsen håndteres reaktivt, har det konsekvenser – både for trivsel og økonomi. Hvad sker der, hvis vi i stedet begynder at planlægge ud fra det, vi faktisk kan forudse?

Akutmodtagelser arbejder under vilkår, hvor patienttilstrømningen varierer betydeligt, mens kravet om umiddelbar kapacitet er konstant. Traditionelt er denne variation ofte blevet håndteret reaktivt: Afdelingen tilpasser sig, når presset opstår. Den tilgang er forståelig, men den har omkostninger.

Litteraturen peger på, at belastningen i akutarbejde ikke alene afhænger af arbejdsmængden, men også af graden af forudsigelighed, indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og oplevelsen af organisatorisk støtte. Manglende overblik over kommende belastning kan derfor ikke kun påvirke driften, men også medarbejdernes trivsel, oplevede kvalitet i arbejdet og lyst til at blive i faget. [1–3]

Uforudsigelighed som belastningsfaktor

En gennemgående pointe i arbejdsmiljølitteraturen er, at belastning forstærkes, når medarbejdere har begrænset kontrol over arbejdets organisering. I et multicenterstudie fra schweiziske psykiatriske hospitaler fandt Gehri et al. at lav oplevet kontrol over vagtplanen, begrænset støtte fra ledelsen i planlægningen og overarbejde var associeret med emotionel udmattelse og intention om at forlade arbejdspladsen. Studiet er ikke gennemført i akutmodtagelser, men mekanismen er sandsynligvis relevant også her: uforudsigelighed og kortsigtede ændringer i arbejdstilrettelæggelsen slider på medarbejderne. [1]

Tilsvarende viste Ghaseminejad et al. i en kvalitativ undersøgelse blandt akutmedicinere og internmedicinere, at tunge arbejdsbyrder, planlægningsforhold, hyppige afbrydelser, tværgående konflikter og oplevelsen af ikke at blive værdsat af ledelsen var centrale organisatoriske forhold bag burnout. Blandt akutmedicinere fremhævedes desuden vold i arbejdsmiljøet og vurdering af patienter i venteområder som særlige belastninger. [2]

Danske data peger i samme retning. I rapporten ”Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen?” beskriver tidligere ansatte sygeplejersker blandt andet arbejdspres, utilstrækkelige rammer og manglende mulighed for at udføre arbejdet på en fagligt forsvarlig måde som væsentlige årsager til at forlade det offentlige sundhedsvæsen. Rapporten er ikke afgrænset til akutafdelinger alene, men den understøtter, at organisatoriske forhold spiller en central rolle for fastholdelse. [3]

Konsekvenser af reaktiv drift

Når bemanding og kapacitet hovedsageligt justeres, efter at presset er opstået, får det ofte afledte konsekvenser. Et nyere studie viste, at lav bemanding, overarbejde på seneste vagt, flere arbejdsdage i træk og længere vagter var associeret med højere oplevet arbejdsbelastning målt med NASA-TLX scoren. Studiet fandt derimod, at quick returns (altså at møde igen på arbejde kort efter at have fået fri) var sjældne i det undersøgte materiale, så netop den pointe bør ikke overdrives. [4]

Et andet studie viste, at sygeplejerskevikarer blev anvendt på 12,2 % af vagterne, men at denne type indsats kun i begrænset omfang lukkede hullerne efter afvigelser i planlagt bemanding. Over halvdelen af fraværssituationerne blev ikke adresseret med midlertidigt personale. Resultaterne peger derfor på, at akut og midlertidig opnormering ikke i sig selv er en robust løsning på mismatch mellem behov og kapacitet. [5]

Betydningen af bedre kendskab til efterspørgslen

Hvis belastningen i akutmodtagelsen i nogen grad kan forudsiges, ændrer det ledelsesopgaven. Det giver mulighed for at flytte planlægning fra mavefornemmelse til datastøttet beslutningstagning. Studier af bemanding og arbejdsbelastning peger samlet på, at bedre tilpasning mellem behov og ressourcer kan mindske oplevet belastning, reducere overarbejde og styrke oplevelsen af kontrol. [1,4]

Driftsøkonomiske implikationer

Fra et driftsøkonomisk perspektiv er pointen ikke kun, om der skal være flere eller færre medarbejdere, men om bemandingen er bedre afstemt med den forventede aktivitet. Når bemandingen systematisk ligger for lavt i spidsbelastninger, stiger risikoen for overarbejde, akut indkald, brug af midlertidigt personale og tab af erfarne medarbejdere. Når den ligger for højt i lavbelastningsperioder, bindes ressourcer uden tilsvarende værdi.

Litteraturen giver dermed støtte til en mere nøgtern konklusion: organisatorisk forudsigelighed og bedre planlægningsgrundlag er ikke blot spørgsmål om effektivitet, men også om arbejdsmiljø og fastholdelse. [1–5]

Konklusion

Den centrale udfordring i akutmodtagelser er ikke alene høj aktivitet, men at aktiviteten ofte opleves som utilstrækkeligt gennemskuelig og derfor håndteres reaktivt. Tilgængelig litteratur peger på, at lav kontrol over arbejdstilrettelæggelsen, overarbejde, afbrydelser og utilstrækkelig organisatorisk støtte er forbundet med udmattelse, øget belastning og svækket fastholdelse. [1–4]

Det taler for, at arbejdet med bedre forudsigelse af patienttilstrømning og mere præcis kapacitetsplanlægning bør forstås som en organisatorisk intervention, ikke kun som et teknisk styringsværktøj. Potentialet ligger både i bedre ressourceudnyttelse og i et mere bæredygtigt arbejdsmiljø for de medarbejdere, der bærer den akutte drift. [1–5]

Referencer

Gehri B, Bachnick S, Schwendimann R, Simon M. Work-schedule management in psychiatric hospitals and its associations with nurses’ emotional exhaustion and intention to leave: a cross-sectional multicenter study. Int J Nurs Stud. 2023;146:104583. doi:10.1016/j.ijnurstu.2023.104583.
Ghaseminejad F, Rich K, Rosenbaum D, Rydz E, Chow L, Salmon A, et al. Organisational factors associated with burnout among emergency and internal medicine physicians: a qualitative study. BMJ Open. 2025;15(1):e085973.
Vaaben NK, Weinreich E, Dahlager LMC, Mouritzen SS, Manstrup S. Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen?: og hvad skal der til, for at de bliver? København: Københavns Professionshøjskole; 2023.
Martins T, Musy SN, Simon M. Nurse shift patterns, staffing and their association with perceived workload: sequence analysis of multicentre data. Int J Nurs Stud Adv. 2025;9:100420. doi:10.1016/j.ijnsa.2025.100420.
Ahmadi Shad M, Khorasanizadeh M, Musy SN, Zúñiga F, Atoof F, Simon M. Temporary nurse deployments: a time-series analysis of shift scheduling dynamics and staffing level alignment. Int J Nurs Stud Adv. 2025;9:100383. doi:10.1016/j.ijnsa.2025.100383.