Helt grundlæggende er grafen bygget op i et koordinatsystem med to akser: Y-aksen (den lodrette akse) viser det forventede antal patienter, der ankommer i en given time, mens X-aksen (den vandrette akse) repræsenterer tidslinjen for de næste 12 timer – fra det tidspunkt, hvor grafen aflæses.
To yderligere elementer er centrale for forståelsen af grafen. Den orange linje viser det forventede antal patienter pr. time, fx 0-1 patienter mellem kl. 7 og 8 og 6-7 patienter mellem kl. 12 og 13. De blå kasser illustrerer derimod sikkerheden i forudsigelserne. Jo mørkere og mere koncentreret den blå kasse er omkring den orange linje, desto mere pålidelig er forudsigelsen. Mange spredte blå kasser op ad Y-aksen indikerer således højere usikkerhed.
For at tolke grafen korrekt skal man vurdere samspillet mellem den orange linje og de blå kasser. Når en mørk blå kasse ligger tæt på den orange linje, er forudsigelsen meget sikker. Omvendt betyder en lys blå kasse eller mange spredte kasser større usikkerhed i relation til patienttilstrømningen.
1. For det første hjælper grafen med at vurdere behovet for justering af bemandingen under travlhed. Kortvarig travlhed på et par timer kan ofte klares med eksisterende ressourcer, mens vedvarende travlhed eller meget høj aktivitet kan kræve, at ekstra medarbejdere kaldes ind.
2. For det andet kan grafen bruges til at håndtere sygemeldinger. Ved lav forventet aktivitet og høj sikkerhed kan man undlade at finde en afløser, mens travlhed vil kræve øget bemanding.
3. For det tredje er grafen særdeles nyttig som et redskab til at understøtte medarbejdertrivsel. Ved man som personale, hvad man kan forvente af travlhed i de kommende timer eller på den forestående vagt som helhed, så er man væsentligt mere i kontrol i forhold til dagens praktiske forløb. Man får derved lettere ved fx at træffe beslutninger om, hvor travlt man har med de enkelte patienter, hvornår man kan spise, og hvornår man skal gøre sig klar til en travlhedsbølge.
